Er du ambitiøs, og ønsker du at fuldføre en studentereksamen hurtigere end sædvanligt? Vi tilbyder en toårig gymnasial uddannelse på Aalborg Studenterkursus. Her får du et mere komprimeret undervisningsforløb med mere tid i klassen og væsentligt mere hjemmearbejde henover de 2 år, end når du vælger en almindelig studentereksamen. Til gengæld er forløbet helt perfekt for dig, som gerne vil videre uden at spilde tiden unødvendigt. Måske ved du allerede nu hvilket studie, som du vil ind på.
Vælger du den toårige STX på Ålborg Studenterkursus er der 35 konfrontationstimer om ugen. Oven i skal du lægge arbejdet derhjemme. Undervejs skal du lave et større projekt, og det tager udgangspunkt i dit studieretningsfag på A-niveau, og samtidig medtage elementer fra et til to af de øvrige fag, du følger. Uddannelsen byder ydermere på hele to andre spændende, faslagte forløb, der går på tværs af fagene. Disse er almen sprogforståelse og almen studieforberedelse. Læs mere: Enkeltfag Aalborg
Hele forløbet har en pris på 500 kroner og oveni kommer et tilsvarende udlæg på 500 kr., som vi betaler tilbage, i det øjeblik du bliver student.
Tag en studentereksamen over 3 år på Aalborg Studenterkursus
Er et forløb på to år med cirka otte daglige lektioner en alt for stor mundfuld? Selvom et studenterkursus almindeligvis varer 2 år, får du på Aalborg Studenterkursus mulighed for at sammensætte en gymnasial eksamen med enkeltstående fag over 3 år.
Vi har på Aalborg Studenterkursus valgt at lave en samlet pakke af enkeltfag, så du altid kan gennemføre din gymnasial eksamen indenfor de tre år. På det første år af den 3-årige pakke skal du eksempelvis gå i skole hver dag fra klokken 9 om morgenen til klokken to om eftermiddagen. I løbet af de næste to år vil antallet af timer stige en smule, så der vil komme lidt flere undervisningsdage, hvor lektionerne varer til klokken tre om eftermiddagen.
Hvad skal du betale for din uddannelse?
Ifølge den gældende lovgivning skal du altid betale en lille afgift på ca. 300 kroner per enkelte fag, som du påbegynder. Det vil sige, at du skal betale ca. 1800 kr. for det første år, hvor du er i gang. I tilfælde af, at du har ret til SU, kan de 1800 kr. lægges til din månedlige SU.